Vores historie, vision og team
Vores historie
Vores historie starter i en kælder i Aarhus i 90’erne. Vores grundlægger Søren Arnsbo havde i flere år arbejde med radioreklame, og havde allerede opbygget et bredt internationalt netværk af speakere. Dengang var det ikke uden bøvl, at producere speak på mange sprog med speakere, der kun indtaler på deres modersmål. At få tilgang til et professionelt lydstudie, nogle gange i små landsbyer i Syd- og Østeuropa, voldte Søren en del besvær og påførte produktionen udgifter. Defor tænkte han meget over, hvordan det kunne gøres hurtigere og billigere, men uden at miste kvaliteten. I dag ville man nok beskylde Søren Arnsbo for disruption af speakerbranchen, men dengang hed det sig bare, at han fik en god idé.
I stedet for at opkræve speakeren et gebyr for at være i vores database, ansatte vi alle vores speakere på faste aftaler. Sammen med dem etablerede vi et “State of the art” hjemmestudie hos dem, så vi kunne opretholde den høje kvalitet, men levere langt hurtigere og billigere.